Skole/hjem-samarbejde
Forældrene er en vigtig del af friskolens liv, og vi lægger vægt på, at forældrene og ansatte lærer hinanden godt at kende, så der bliver opbygget tillid mellem hjem og skole.
Forældrene deltager i et hyggeligt, forpligtende og tillidsfuldt fællesskab om skolen. Det indebærer også, at forældrene af og til bidrager med deres arbejdskraft.
Ud over forældremøder og forældresamtaler har vi en række arrangementer, hvor forældrene er med.
Ofte inviterer vi også forældrene til arrangementer, hvor børnene viser resultaterne af deres arbejde med kreative og praktiske opgaver – f.eks. udstillinger og teaterforestillinger.
For forældre og andre interesserede har vi fællesarrangementer et par gange om året.
Vi har også arbejdsdage et par gange om året hvor forældrene er med til at vedligeholde skolen.
Gennem vores faste ugebrev bliver forældrene orienteret om stort og småt på skolen.
Skolens forventninger til hjemmene
Skolen forventer at:
- Dit barn møder til tiden – udhvilet og med madpakke..
- Dit barns skoletaske indeholder det til dagen fornødne – bøgerne er indbundne – penalhuset er i orden.
- Dit barn har lavet lektier.
- Dit barn ved, at man skal være imødekommende, samarbejdsvillig, udvise tolerance og tage hensyn.
- Dit barn er bekendt med at behandle skolen og hinandens ejendom ordentlig.
- Du holder dig orienteret om dit barns aktiviteter i skolen.
- Du indgår i et loyalt konstruktivt og positivt samarbejde, og bakker skolens aktiviteter op.
- Du kommer, når skolen kalder.
- Tandlæge, lægebesøg og ferier lægges uden for undervisningstiden og ønske om fritagelse overvejes grundigt.
- Fritidsinteresser planlægges, så skolen ikke forsømmes.
Forældresamtaler
I skoleårets start holdes der i hver klasse et forældremøde, hvor lærerne orienterer om overordnede mål og aktiviteter for klasserne i løbet af skoleåret.
Derudover holdes der individuelle forældresamtaler/samråd en gang om året, hvor formålet er at drøfte elevens standpunkt fagligt og socialt.
En god kontakt mellem skole og hjem, sikrer en løbende dialog, men der kan efter behov indkaldes til flere fælles- eller forældresamtaler i løbet af et skoleår.
Tilsynet
Undervisningen i en friskole skal “stÃ¥ mÃ¥l med” hvad der i almindelighed kræves i folkeskolen. Vi har to instanser til at sikre dette.
På generalforsamlingen vælges en ekstern tilsynsførende, som kommer på besøg på skolen gennem året, og aflægger en tilsynsberetning hvert år på generalforsamlingen.
En anden instans er tilsynet fra forældrene selv. Ved at følge med i børnenes undervisning, og skolens almindelige liv får man en god vished om tingenes tilstand. Uden tillid mellem hjem og skole har vi ingen friskole.
SFO – Hulen
I tilknytning til skolen er der både SFO og børnehave. Egebjerg Friskole tilbyder skolefritidsordning for skolens elever.
Skolefritidsordningen er åben før og efter skoletid – fra kl. 6.30 til undervisningen starter kl. 8.00, og fra kl. 12.00 til kl. 16.30, fredag til kl. 16.00. I skoleferier er der åbent hele dagen, undtagen 3 uger i juli og mellem jul og nytår.
Også for skolefritidsordningen er nøgleordene kreativitet og vækst, og børnene har mulighed for fri leg, forskellige aktiviteter og afslapning. De må benytte hele skolen og alle udendørs arealerne. Betalingen følger de kommunale takster.
Orienteringsmøde
Egebjerg Friskole holder hvert år i december måned et orienteringsmøde for forældre, der overvejer at sende deres børn i børnehaveklassen efter sommerferien. Mødet vil blive annonceret i avisen, men I er altid velkomne til at kontakte skolen.
Indskrivningsdag
Først i januar måned kommer den egentlige indskrivningsdag, hvor hele familien er velkommen. Det er første gang den nye klasse er samlet. Her møder man sin kommende lære, ser skolen, og hører om de aktiviteter man kan deltage i, inden man skal begynde i skole. Dagen vil blive annonceret i avisen, men I er altid velkomne til at kontakte skolen.
Venteliste
På Egebjerg Friskole har vi op til 16 børn i hver klasse. Det kan derfor være god fornuft i, at lade sit barn skrive op på skolens venteliste.
Skoleskift
Af forskellige grunde kan der være behov for, at man skifter skole midt i skoleforløbet. I denne situation vil skolens leder altid være til rådighed for et møde, hvor man kan fortælle om sit barn og hører lidt om skolen og den aktuelle klasse.
 PPR
Skolen er tilknyttet Pædagogisk – Psykologisk Rådgivning
Skolen har tilknyttet en skolepsykolog og en tale-høre pædagog, som begge regelmæssigt aflægger skolen besøg.
Elever vil kunne indstilles til pædagogisk – psykologisk vurdering enten pÃ¥ egen, forældres eller skolens foranledning. En sÃ¥dan indstilling kræver altid forældrenes accept. Resultatet drøftes med forældrene. Materialet destrueres, nÃ¥r eleven gÃ¥r ud af skolen.
Ansøgning om specialundervisningstimer skal være afsluttet inden februar for efterfølgende skoleår.
Specialundervisning foregår som støtteundervisning enten i eller uden for klassen i dansk, matematik og engelsk.
Sundhedsplejerske
Sundhedsplejerske har kontakt til alle skolen elever, desuden undersøger skolelægen 1. klasse
Der foretages synsprøve samt måling og vejning og på enkelte klassetrin herudover høre- og farvesynsprøve.
Sundhedsplejersken drøfter endvidere forhold med eleverne, der har betydning for deres sundhed og udvikling. Forældrene er velkomne til at deltage i undersøgelserne.
Forsikring
Skolens ulykkesforsikring dækker ulykker, der rammer eleven i forbindelse med undervisning. Det gælder f.eks. tandskader, brilleskader eller ulykker, der medfører invaliditet.
Eleverne er personligt ansvarlige, hvis de uagtsomt eller forsætligt forvolder skade på skolens bygninger eller inventar. Det er derfor forældrene der skal betale regningen for eventuelle ødelagte ting. Har man tegnet ansvarsforsikring, vil den normalt betale en sådan skade. Det gælder både skolens og andres ting, når skaden sker uforsætligt.Familieforsikringen dækker almindeligvis også tyveri af f.eks. tøj og aflåste cykler. Her er skolen ikke erstatningspligtig og har ikke en tyveriforsikring der dækker sådanne tab. Skolens forsikring kan heller ikke dække, når elever medbringer private genstande til brug ved leg eller frikvarterer mm.
De ansatte
Skolens faste stab består af en skoleleder, fire lærere, to pædagoger i SFO, en pedel og en deltids kontorassistent.
Skolelederen ansættes af skolens bestyrelse og generalforsamlingen, mens de øvrige ansættes af bestyrelsen efter indstilling fra ansættelsesudvalget, som bestÃ¥r af bestyrelse, skoleleder samt to repræsentanter fra de ansatte. Skolelederen har det pædagogiske – og administrative ansvar samt varetager et antal undervisningstimer.
Ud over den daglige undervisning deltager de ansatte aktivt i de mange arrangementer, der ligger uden for den normale skoletid.
Cykel
Frisk luft og motion er godt for børnene. Skolen cykler rundt til mange aktiviteter fra 4. klasse. Det kan for eksempel være til Ollerup til fælles idrætsdage for friskoler på Sydfyn.
Bus
Eleverne kan benytte telebus. Desuden arbejdes der på at kunne tilbyde elevtransport fra Svendborg.
Grønne områder
Vi gør os umage for også at have nogle gode udefaciliteter, så der er gode lege muligheder i frikvartererne. De store grønne arealer kan bruges til leg og forskellige spil – der er fodboldbane, bålplads og ikke mindst en stor legeplads.



