Skolen er en Grundtvig-Koldsk friskole. Dette betyder, at det forpligtigende fællesskab er et væsentligt element i skolens hverdag. Dette kommer for eksempel til udtryk i skoledagens begyndelse hvor morgensang, fadervor og fortælling er en fast bestanddel. Her opøves respekten for andres meninger og forskelligheder, og det forventes at man deltager aktivt i det indhold der præsenteres.
Vi tager i vores pædagogiske tænkning udgangspunkt i Chr. Kolds tænkning omkring erkendelse gennem fantasien, følelsen og fornuften. Når vi forholder os til undervisningens indhold og form er det i denne sammenhæng at dette skal ses.
I den første fase af barnets skoleliv er det fantasien der er den fremherskende måde at erkende verden på. Børnene danner deres sprog og billeder gennem fantasien og følelsen. Derfor er det levende ord og fortællingen vigtig for denne udvikling og udviklingen af det enkelte barns personlighed. Det sprog og de billeder barnet her danner, er det barnet kan spejle sig og udvikle sig i. Barnet får øjnene op for at det er skabt ud af noget og ind i en større sammenhæng.
I den næste fase af skolelivet, bliver barnet mere konkret orienteret. Barnet har opbygget grundlæggende faglige og sproglige begreber og erfaringer. Den logiske tænkning kan dermed bringes i anvendelse. Barnet er fortsat rettet mod det jordnære og det konkrete og det er i denne forbindelse at den logiske tænkning skal bringes i anvendelse. Den opbygges igennem erfaringer med den virkelige og konkrete verden som er rundt om barnet. Dette betyder dog ikke at fantasien og følelsen ikke længere betyder noget – barnet skelner blot mellem mellem hvad der hører til fantasien og til den konkrete verden. Den videre udvikling af barnets sprog og begrebsverden kommer derfor i denne fase til at spille en afgørende rolle gennem tilegnelse af grundlæggende viden og færdigheder.
I den sidste fase af skolelivet vinder den fornuftsbetonede tilgang til barnets omverden indpas. Barnet kan via denne begynde at koble fragmenterede brudstykker af viden, færdigheder, sanselige indtryk (erkendt gennem fantasien og følelsen) sammen i større helheder. Sammenhængsforståelsen bliver derfor central i denne fase af skolelivet
Målet i skolens ældste klasser er således, at eleverne får skabt flest mulige sammenhænge i deres viden inden for de forskellige faggrupper. Målet er altså, at den viden som eleverne har opbygget i løbet af deres skoleforløb i skolens ældste klasser bliver samlet i mere overordnede sammenhænge. Dette afspejler sig såvel i indhold som i de arbejdsformer der bliver valgt i undervisningen.
Den videre udvikling af barnets sprog og begrebsverden kommer derfor i denne fase til at spille en afgørende rolle gennem tilegnelse af grundlæggende viden og færdigheder.
I den sidste fase af skolelivet vinder den fornuftsbetonede tilgang til barnets omverden indpas. Barnet kan via denne begynde at koble fragmenterede brudstykker af viden, færdigheder, sanselige indtryk (erkendt gennem fantasien og følelsen) sammen i større helheder. Sammenhængsforståelsen bliver derfor central i denne fase af skolelivet
Målet i skolens ældste klasser er således, at eleverne får skabt flest mulige sammenhænge i deres viden inden for de forskellige faggrupper.
Målet er altså, at den viden som eleverne har opbygget i løbet af deres skoleforløb i skolens ældste klasser bliver samlet i mere overordnede sammenhænge. Dette afspejler sig såvel i indhold som i de arbejdsformer der bliver valgt i undervisningen.