Før-skole

FØR – SKOLE 2011/2012

Indledning

Før-skolen på Egebjerg Friskole er for de børn, der skal begynde i 0. klasse efter sommerferien. Før-skole forløbet går fra 3. november 2011 og indtil skolens sommerferie 2012.

Formålet med før-skolen er at give børnene mulighed for, i et trygt miljø, at lære skolen og klassen at kende i nogle børnehavelignende rammer.

Barnets alsidige personlighedsudviklingFør-skolen er en del af Egebjerg Friskole, og dermed en del af den Grundtvig/Koldske skoletradition, hvor samværet tillægges stor værdi. I førskolen arbejder vi på, at barnet fra starten føler sig som en del af fællesskabet, både i før-skolen og i friskolen som helhed. Dette gøres ved at give børnene nogle succesoplevelser, og ved at børnene også i fællesskabet oplever at kunne være sig selv med deres egen personlighed.

Sociale kompetencer

I før-skolen ser vi konflikter imellem børnene som praktiske problemer, som skal løses. Vi bruger ikke energi på at placere skyld, men prøver i stedet at afdække, hvordan konflikten kunne være undgået, og hjælper børnene med at finde de gode måder at komme videre på..

Sprog

Da vi kun har børn i alderen 5 til 6 år, forventer vi ikke at bruge megen tid på egentlig sproglig stimulering, men f.eks. vil begrebsindlæring være en naturlig del af hverdagen. Skulle der være børn med særlige sproglige behov, vil der selvfølgelig blive taget hånd om dette.

Krop og bevægelse

Motorisk træning er højt prioriteret. Ud fra hensynet til barnets alsidige udvikling, er det vigtigt at barnet fungerer motorisk, og at eventuelle ”skævheder” bliver afhjulpet. I løbet af indskolingen er der mulighed for, at elever kan blive motorisk screenet.

Naturen

Lejlighedsvis er vi ude af huset. Disse ture vil typisk gå til forskellige naturtyper, og vi vil her gøre brug af forældrekørsel. (forældretilladelse).

Overgang fra børnehaven

Når barnet begynder i før-skolen, så er forældrebetalingen den samme som til

børnehave (pt. ca. 1.900,- kr/mdr.), beløbet indbetales til friskolen. Forældfrebetalingen dækker både før-skolen og SFO’en.

Fra 1. august betales alm. takster i skolepenge og SFO.

For at opfylde formålet med før-skolen, er det vigtigt, at alle børn deltager hver dag fra kl. 08.00 til 12.00.

Møder børnene før dette tidspunkt, kan de være i skolens SFO fra kl. 07.00, og efter skoletid til kl. 16.30. Begge dele er dækket af forældrebetalingen.

Børnenes hverdag

Dagen i Før-skolen vil være en vekselvirkning mellem ude- og indeaktiviteter.

Der vil blive både fysiske, kreative, sociale og mere skolerelaterede aktiviteter. Der skal synges, males, spilles og leges med bogstaver og tal. Derudover deltager de i aktiviteter med de andre børn fra friskolen, bl.a. fællessamlingerne/morgensang, og de skal på udflugter ud af huset, både i vores forskelligartede natur og til aktiviteter ude i byen. Det kan f.eks. være børneteater, besøg på andre skoler, børnehaver og lignende.

Information mellem Skole og Hjem

Megen kommunikation mellem skole og hjem foregår i forbindelse med den daglige aflevering og afhentning. Desuden vil der være et nyhedsbrev hver fredag samt udveksling gennem mail.

Skolens hjemmeside: www.egebjergfriskole.dk, her kan alle gå ind og finde generelle oplysninger om skolen: Læseplaner, formål, skolen i tal, adresser og meget, meget mere.

ÅBNINGSTIDER
Før-skole

Mandag til torsdag 7.00 (SFO kl. 12) til 16.30

Fredag 7.00 (SFO kl. 12) til 16.00

SFO er lukket i Før-skoletiden.

Åbningstiderne gælder hele tidsrummet for de dage, der ligger ud over skoledage og feriedage.

FERIEPLAN

SFO og Før-skole følger friskolens ferieplan:

I efterårsferien uge 42.

Dagene mellem jul og nytår.

I vinterferien uge 7.

I påskeferien.

I industriferien ugerne 28, 29 og 30.

Grundlovsdag lukkes kl. 13.00

BETALING

Før-skole: 1900 kr. pr. mdr.

SFO elever op til 4. klasse:

1. Morgenmodul 7.00 til 8.00 220. / mdr.

2. Grundmodul fra skoletid til 16.30 (16.00) 760 kr. / mdr. pr. 1.1.12

Overordnede mål

Vores mål er at formidle en tryg og harmonisk hverdag, hvor det enkelte barn indgår i et fællesskab, der lægger vægt på et socialt, kreativt og ansvarsbevidst samvær.

Samarbejde

For at formidle sammenhæng i børnenes hverdag, er det af stor betydning, at forældre og personale har en god kontakt med hinanden.

Det gør det også nemmere at løse eventuelle problemer omkring børnene, hvis der er en gensidig tryghed og forståelse.

Skulle der opstå et problem omkring et barn, vil vi hurtigt kontakte hjemmet og søge problemet løst i fællesskab.

Vi forventer ligeledes at blive kontaktet af hjemmet i samme tilfælde.

Hverdagen i SFO

Der er morgenpasning fra kl. 7.00 og indtil skoletid.

Efter skoletid åbner SFO’en.

Vi har et køleskab til opbevaring af madpakker og drikkedunke, så de også er spændende senere på dagen.

PERSONALE

AnnMari (Leder SFO, Før-skole)

Lykka (Før-skole)

Natasja (Før-skole)

Dan (SFO)

Før-Skoleordningen

Egebjerg Friskole

Egebjergvej 4

5771 Stenstrup

Telefon : 62261706 / 62261730 (Hulen)

Pædagogiske læreplaner i Egebjerg Før-skole

For de 5 årige før-skole børn tager vi afsæt i pædagogiske lærerplaner.

Vi ser arbejdet med pædagogiske læreplaner, som en udviklingsmulighed for børnehavens pædagogiske praksis også set i forhold til samfundsudviklingen.

De pædagogiske læreplaner skal ses som en metode til at sikre starten på livslang læring for børn.

BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Målet er at barnet:

• bliver selvstændigt og selvhjulpen

• udvikler sig i samspil med sine omgivelser

• føler sig betydningsfuldt samtidig har han/hun forståelse for andre også er betydningsfulde

• får kendskab til sig selv og udfolder sig som en stærk og alsidig person (selvværd og selvfølelse) og anerkendes som en del af fællesskabet

• oplever sig selv som en aktiv og værdifuld deltager i et socialt og kulturelt fællesskab

• værner om sig selv

Målet nås ved at:

• give barnet alderssvarende udfordringer der svarer til hans/hendes alder, udvikling, initiativer og kompetencer

• skabe en tryg atmosfære

• børnene færdes og udfolder sig i før-skolen og i naturen på de kendte væresteder

• vi giver ofte barnet små sikre succeser

• lave iagttagelser og beskrivelser for at få en bedre forståelse af det enkelte barn

• holde samling i faste mindre grupper dagligt

• lave større arrangementer samt projekter på tværs og derved skabe forståelse hos børnene for at de hører til i Egebjerg Før-skole

• lære at rydde op efter sig og have styr på sin garderobe, rygsæk og personlige ting

SOCIALE KOMPETENCER

Målet er at barnet:

• lærer at vise omsorg og respekt for andre personer

• oplever sig selv som en del af fællesskabet

• oplever medbestemmelse og udvikler ansvarsfølelse

• udvikler en følelse af selvværd og selvtillid, så han/hun tør stå frem med egne ytringer og meninger

• udvikler evner til og får mulighed for at skabe gode relationer til de andre børn

• lærer sociale spilleregler for at være med i en gruppe/ et fællesskab

Målet nås ved at:

• give barnet mulighed for leg

• tale med børnene om at passe på hinanden

• snakker med børnene om hvem der mangler i gruppen

• opfordre børnene til at hjælpe hinanden

• både børn og voksne hjælper hinanden med at rydde op og holde orden i børnehaven, på legepladsen og i naturen

• planlægning af turer og aktiviteter at tage udgangspunkt i børnenes ønsker og interesser

• respektere børnenes indbyrdes lege og venskaber

• hjælpe børnene med at skabe relationer til hinanden

• deler børnene i mindre grupper efter venskaber, relationer, interesser og behov for udvikling

• engagere børnene i forskellige gamle, kendte regellege

Sproglig udvikling

Målet er at barnet:

• udvikler evne til kommunikation og kontakt med andre i hverdagen

• er i stand til at udtrykke egne ønsker og behov på en hensigtsmæssig måde, samtidig øver barnet sig i at tolke/aflæse andres udtryk

• lære sproget til at løse konflikter med

Målet nås ved at:

• barnet får rum og ro så han/hun kan udvikle sproglige evner og ordforråd, der gør dem i stand til at udtrykke sig

• barnet oplever at være i et kreativt miljø, der er sprogligt udviklende og stimulerende for alle børn

• barnet bliver inspireret, og selv kan være opsøgende og aktive i forhold til sproglig udvikling

• barnet oplever at han/hun anerkendes og respekteres for sine udtryk, samt at deres spørgsmål tages alvorligt

• barnet i Egebjerg Før-skole gennem alle hverdagens aktiviteter, får mulighed for at udvikle sit sprog, sin sprogforståelse og sit kendskab til forskellige måder at kommunikerer på

• vi sætter ord på det vi laver og ser i hverdagen

• vi lytter til børnene og lærer dem at give udtryk for sig selv, formidle egne meninger, følelser og tanker

• vi i fællesrummet har kasser med bøger. Der læses og fortælles historie i alrummet/fællesrummet

• vi støtter de store børns interesse for det skrevne sprog og de mindres fascination af billedbøger/ begreber

• vi eksperimenterer med forskellige udtryksformer f.eks. digte, teater, rim/remser, musik osv.

• give mulighed for brug af fagbøger samt computer

• arbejde med temaer og projekt for at udvide børnenes ord-og begrebsverdenen

KROP OG BEVÆGELSE

Målet er at barnet:

• får en god kropsbevidsthed

• oplever glæde ved at bevæge sig

• opdage kroppens forskellige muligheder og ressourcer

• er i god form

• kan mærke sin krop, gennem brug af sine sanser

• får styrket sin fysiske sundhed bl.a. med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse

Målet nås ved at:

• lege i naturen, føle, lytte, dufte, mærke, løbe, kravle, klatre

• opleve en ”mangfoldighed” af sanseindtryk

• opleve naturens luner på sin krop (regn, hagl, kulde, varme)

• udfordre sin egen udholdenhed f.eks. gå/løbe på ujævnt terræn i alt slags vejr

• deltage i forskellige fælleslege, boldlege, og sanglege, hvor der var lagt vægt på krop og bevægelse

• spejle sig i de andre børn og derved opdagede sin egen kunne

• de voksne sørger for de basale behov, er opfyldt

Natur og naturfænomener

Målet er at barnet:

• tilegner sig naturen som rum for leg, sanseoplevelser og fysisk udfoldelse

• får respekt for og kendskab til naturen og miljøet

• får forskellige erfaringer med natur og naturfænomener og oplever naturen som rum for udforskning af verden

• oplever naturen som rum for æstetiske oplevelser og kreative udfoldelser

• får selvforståelse gennem natur- og 1.håndsoplevelser

Målene nås ved at:

• barnet får mulighed for at være ude i al slags vejr

• vi går på opdagelse med børnene

• alle børn er ude hver dag, som udgangspunkt er en gruppe børn af sted 2-4 gange om ugen på nogle af de kendte steder

• aktiviteterne på stederne og børnehavens legeplads kan tage udgangspunkt i årstidens muligheder

• legepladsen er indrettet så der er mulighed for at fornemme vejrets skift, naturens gang, årets forandring

• børnene lærere at passe på naturen, vi samler vores affald og fortæller om, hvordan vi passer på dyre- og planteliv. Naturens spisekammer introduceres for børnene, ligesom respekten for giftige dyr og planter

• gøre brug af naturbøger og computer

Kulturelle udtryksformer og værdier

Målet er at barnet:

• i Egebjerg Før-skole skal have mulighed for at få kulturelle sanseoplevelser hver dag

• udnytter og bruger sanserne via musik, tegning, dramatik, leg, osv.

• har mulighed for at bruge redskaber, værktøj, instrumenter, materialer

• får et alsidigt kendskab til kultur, kulturhistorie, tradition, natur-/kultur-tilbud

Målet nås ved at:

• være inspirerende og engagerede voksne der formidler kultur

• møder voksne, der formidler kultur og støtter dem i at afprøve forskellige udtryksformer

• deltage i forskellige projekter

• børnene tilbydes forskellige steder (ude/inde) hvor de har mulighed for at udfolde sig kreativt

• vi holder fast i vores traditioner (jul, påske, fødselsdage, og fastelavn)

• vi introducerer og inddrager børnene i musiske, kreative og motoriske aktiviteter, således at børnene selv tager egne initiativ

• vi bruger naturen som et pædagogisk redskab og som en metode til at lære børnene forskellige kulturelle udtryksformer og værdier

• vi prioriterer højtlæsning og eventyrfortællinger som en vigtig del af hverdagen

• deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud

• udnytte og bruge sanserne via musik, tegning, dramatik, leg, osv.

• give mulighed for brug redskaber, værktøj, instrumenter, materialer

• børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier i forskellige musisk og kreative værksteder

Børn med særlige behov

Målet er at:

• barnet skal føle sig som en del af fællesskabet

• barnet får mulighed for at opbygge selvværd på lige fod med andre

• barnet med særlige behov, får sine specifikke behov for udvikling/læring tilgodeset. Det kan være børn med sprogproblemer, 2-sprogede børn, div. handicaps etc.

• arbejde forebyggende, så barnet kan blive i eget miljø – børnehave – fritid – familie såfremt det er til gavn for barnets udvikling/læring

Målet nås ved at:

• skabe nærværende og indholdsrig kontakt med det individuelle barn

• pædagogerne er spørgende i.f.t. barnet= respekt, interesse, omsorg

• pædagogen beskriver barnets kompetencer og laver handleplaner

• de voksne er anvisende i forhold til barnet

• flytte fokus fra det enkelte barns mangler til det fællesskab barnet indgår i

• der er opmærksomhed – hvad handleplanen skal det føre til for barnets videre læring og udvikling

• der tages udgangspunkt i barnets virkelighed, kontakt til og relationer med andre

Dokumentation

Dokumentation sker i vores på tavle. Der bliver hver dag skrevet, hvad der har været af aktiviteter. På denne måde er det muligt for forældre, børn og personale at følge med i Før-skolens dagligdag.

Fysiske rammer for Før-skolen

Basen for Før-skole børnene er en 82 m2 stor pavillon, hvor skolens SFO hører hjemme.

Der er 3 rum i Pavillonen: opholdsrum: 34 m2, opholdsrum 42 m2, garderobe 6 m2.

I det største rum er der et lille te-køkken med køleskab til madpakker mm.

Før-skolebørnene har adgang til skolens toilet faciliteter, og må sammen med pædagogerne benytte gymnastiksal, musiklokale, legeplads og boldbaner.

Der er lukket for kommentarer.